Sitara`s Sacred Beads

Ideen til at lave disse smykker blev til under mine rejser til Bali. På Bali fik jeg én umådelig  lyst til at supplerer min yogapraksis med at være kreativ.
Jeg havde lyst til at være skabende, havde lyst til at male og lave smykker. Jeg har tidligere malet rigtig meget i min skoletid samt mens jeg boede et par år i  Caribien. Jeg  fandt det meget tilfredsstillende. Men siden har jeg bare ikke fået prioriteret det, fordi der har været så meget andet at være optaget af.

Jeg blev tiltrukket af malaer, disse dekorative kæder lavet af kerner der menes at være hellige og kunne have en gunstig indflydelse på bæreren. På min jagt efter den helt rigtige til mig selv, indså jeg at den ikke fandtes, så jeg måtte selv lave den.
Og før jeg så mig om købte jeg stort ind af halv ædelsten, Rudraksha, vedhæng og alt hvad der ellers skulle bruges til at laver kæder og armbånd.

Malaérnes oprindelige formål var at bruge dem som en slags bedekrans til at repetere matraér med. Et mantra for hver bead/kerne/perle. Denne praksis kaldes Japa.

De oprindelige var lavet af enten rudraksha kerner eller sandeltræ. Fælles for dem var at de havde 108 beads/perler/kerner, da tallet anses for at være helligt . Når man repeterede matraer vidste man, at når man kom til den lidt større perle havde man sagt sit mantra 108 gange, på den måde kunne man fokusere på indholdet i stedet for antallet.

Det har været en del af yogiernes klædning at bærer en mala, så de havde deres “værktøj” indenfor rækkevidde.

Jeg fik lyst til at lave malaerne til dekorative smykker, så det blev en slags meningsfuldt og personligt smykke.
Derfor har jeg lavet snart 200 kæder, alle sammen forskellige.

Det blev fødslen af en ny ide og mit lille barn.  Og da jeg aldrig fik en lille datter jeg kunne tildele navnet Sitara, blev projekt barn til  Sitara´s sacred beads. Som siden inspirerede mig til at skifte navn til Sitara, da det jo var mine hellige beads;-)

Det giver mening for mig at skabe disse små hellige kunstværker, som kan bidrager til glæde, nydelse og fryd for øjet og giver mening for dem der benytte malaén  til sit oprindelige formål.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar